Karriere hos Fruity AI

Byg AI-produkter, der bliver brugt i virkeligheden

Vi leder efter en nysgerrig AI Engineer og studentermedhjælper, der vil helt tæt på udviklingen af vores produkter og tage ansvar for at gøre dem bedre.

Åben stilling

AI Engineer / studentermedhjælper

Et studiejob for dig, der allerede bygger med AI og gerne vil lære endnu mere ved at få ansvar for rigtige produkter, rigtige brugere og rigtige problemstillinger.

Din rolle

Du bliver en aktiv del af udviklingen af Fruity AI's produkter. Du kommer helt under huden på, hvordan moderne AI-løsninger bliver tænkt, bygget, testet og sat i drift.

Du får ansvar for konkrete dele af vores produkter og arbejder tæt sammen med resten af teamet. Opgaverne kan skifte fra uge til uge, fordi vi hele tiden eksperimenterer med, hvordan AI kan løse nye problemer.

Det leder vi efter

Du studerer i eller omkring Aarhus og kan have din primære gang på vores kontor i Vestergade. Hvilken uddannelse du går på, er mindre vigtig end din nysgerrighed og det, du allerede har bygget.

  • Du har praktisk erfaring med AI-værktøjer som Codex eller Claude Code.
  • Du kan vise os noget, du selv har bygget, stort eller småt.
  • Du er åben, nysgerrig og tør tage ansvar. Også når det betyder, at du skal udfordre AI'ens svar.
  • Du kan vise, hvordan du arbejder ansvarligt med AI, både teknisk og etisk.
  • Du har lyst til at udvide dine tekniske kompetencer.

Det er et plus

Har du prøvet at sætte en løsning op i en cloud-infrastruktur, er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære det.

Vi vil også meget gerne tale med dig, hvis du kan kombinere studiejobbet med et praktikophold hos Fruity AI. Det har vi rigtig gode erfaringer med.

Hverdagen hos Fruity AI

Vi arbejder med AI-produkter helt fremme i udviklingen og undersøger konstant, hvor teknologien skaber reel værdi. Det betyder korte veje fra idé til prototype og fra prototype til noget, kunderne bruger.

Vores hyggelige kontor ligger i baggården i Vestergade 58. Her er styr på kaffegrej og bønner, og vi dyrker en rar, ambitiøs udviklerkultur med plads til fordybelse, eksperimenter og mange samtaler om, hvad fremtiden mon bringer.

Stillingen er på 12-16 timer om ugen. Vi planlægger selvfølgelig arbejdstiden, så den hænger sammen med dit studie.

Fruity AI-teamet samlet til kaffe og morgenmad på kontoret i Vestergade

Lyder det som dig?

Send os en kort præsentation af dig selv, et link til noget, du har bygget, og et par ord om, hvorfor du gerne vil arbejde med AI hos Fruity AI.

Skriv til os

Vi læser ansøgninger løbende.